• Folkeskolens lommebog

  • Introduktion

    Folkeskolens lommebog om reform & lærerarbejdstid

     

    Kom hurtigt på omgangshøjde i skoledebatten.

    Lockout, lovindgreb og folkeskolereform. Der er sket mange markante ændringer i folkeskolen og lærernes hverdag de seneste år, og det har fået bølgerne til at gå højt.

    Men hvad er det egentlig, det går ud på, når der bliver snakket om forberedelsestid, lærerarbejdspladser og understøttende undervisning? Og hvad i alverden har stempelure og konfirmationsforberedelse med det hele at gøre?

    I Folkeskolens nye lommebog har vi samlet de vigtigste ord i debatten i superkort form. Lommebogen præsenterer det redaktionelle indhold på en ny og overskuelig måde. Her kan du hurtigt få at vide, hvad alle ordene betyder, og hvorfor de er til debat. Og du kan gå på opdagelse i de artikler, vi har skrevet om emnerne.

    Tilsammen skal den gøre dig klogere på reform, arbejdstid og lærerliv - efter det lovindgreb i lærerlockouten, som førte til en lov om lærernes arbejdstid, lov 409. Loven trådte i kraft i skoleåret 2014-15, samtidig med, at den nye folkeskolereform også skulle rulles ud. Det har været et turbulent år.

    Del den med nye lærere på lærerværelset og med forældrene.

    - Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør Fagbladet Folkeskolen

  • Bevægelse i undervisningen

    Bevægelse i et omfang, der svarer til gennemsnitligt 45 minutter dagligt, er et af elementerne i folkeskolereformen, men mange steder kæmper lærerne med både at fortolke og integrere bevægelse i undervisningen, så det giver mening og læring.

    På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indtænkes på en måde, så det fremmer sundheden hos børn og unge og understøtter motivation og læring i skolens fag. Motion kan indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning i form af eksempelvis boldspil.

    Bevægelsen kan også foregå i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Forskere har sat spørgsmålstegn ved, om motion betyder klogere elever, da det ikke er entydigt, at alle elever lærer mere, når mængden af motion øges.

    Foto: Helene Bagger

    Leg og spil motiverer de ældste elever

    Med bevægelse bliver det ikke kedeligt for eleverne at repetere bøjninger, regnestykker og andet fagligt stof. Lærerne på Blicherskolen ved Randers begyndte at krydre undervisningen med bevægelse for fire år siden og har knækket koden til at få teenagerne til at lege med.

    Lene Pedersen balancerer en papkasse ned fra hylden under loftet ved lærerværelset. Hun fisker en rød skumbold op af kassen og tager den med til matematik i 7.b.

    I løbet af timen skal eleverne repetere regnearter og begreber som gram og kilo med stikbold i gymnastiksalen. Når en elev bliver skudt, skal han op til scenen og løse opgaver, inden han igen må være med i spillet.

    "Lene, hvor er plusstykkerne", spørger en pige, som er blevet ramt.

    "De ligger ude på fløjen", svarer læreren og sætter samtidig en fuldtræffer ind på klassens mest ivrige skytte.

    "Nu synes jeg, du står heroppe igen", siger Lene Pedersen til ham og griner.

    Lærerne på Blicherskolen i Spentrup nord for Randers begyndte at lægge bevægelse ind i den faglige undervisning for fire år siden efter en pædagogisk dag, hvor de mærkede på egen krop, hvad det giver. Det har bragt dem på forkant med kravene om, at elevene både skal bevæge sig i løbet af dagen og have varieret undervisning.

  • Fagligt løft

    Kernen i folkeskolereformen. I juni 2013 blev partierne i forligskredsen om folkeskolen enige om den aftaletekst, som udgør grundlaget for folkeskolereformen. Overskriften lyder: ”Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen”. Som overskriften angiver, er hensigten med reformen at give den danske folkeskole et fagligt løft.

    Aftaleteksten er kulmination på en 20 år lang politisk proces. Det startede med en bundplacering i en international læseundersøgelse i 1994, som fik daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) til at gøre læreruddannelsen mere fag-faglig og mindre pædagogisk.

    Senere ændrede Margrethe Vestager (R) Danmarks Lærerhøjskole til Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), og forskerne blev pålagt, at forskningen skulle være empirisk.

    Da danske elever i december 2001 placerede sig i midten i den første Pisa-test, skabte den nydannede VK-regering i al hast et lovprogram og gav det overskriften ”10 skridt mod en bedre folkeskole”. Programmet førte til en lang række ændringer af skoleloven op gennem 00’erne, eksempelvis bindende trinmål og nationale test.

    Eksperter om reformen: 
Den nye skole bliver en helt anden verden

    Den folkeskolelov, som regeringen vedtager sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative i dette efterår, bliver skelsættende, siger eksperter. Den kommer på niveau med skolelovene i 1937, 1958, 1975 og 1993, mener de. Én frygter, at fremtidens lærer bliver alt for teknisk betonet, og sidestiller læreren med en mekaniker.

    Den nye skole.

    Undervisningsminister Christine Antorini bruger vendingen igen og igen. Den er blevet hendes slagord for den skole, som lærerne kommer til at arbejde i fra august 2014. Den nye skole. Vendingen er også blevet KL's slagord. KL har således givet sin nye pjece om skolen titlen "En ny folkeskole".

    Men hvad er egentlig det nye ved denne nye skole?

    Ja, på det konkrete plan er det nye, at der bliver mere tid til læring, siger professor Niels Egelund, der sidder i Skolerådets formandskab. Og ikke kun mere tid til læring, men mere tid til forskellige former for læring...

  • Forberedelsestid

    Da regeringen greb ind i lockouten i 2013 med Lov 409, forsvandt tiden til at forberede undervisningen ud af overenskomsten. Historisk har forberedelsen ellers haft plads i overenskomsterne: I 1990’erne fik lærerne såkaldt F-tid – hver undervisningstime udløste en time til forberedelse (og frikvarter mv.). Det blev senere til timepuljer – 375 timer til lærerens egen disposition, og mindst 155 timer per lærer til skoleudviklingsformål.

    Fra midt i 00’erne begyndte stadig flere kommuner at lave en omregningsfaktor, hvor hver undervisningstime automatisk udløste en aftalt mængde tid til andre opgaver, herunder forberedelsen. Det blev fra 2008 normen med den såkaldte A08-aftale (Arbejdstidsaftale fra 2008), der lagde op til lokale aftaler mellem kreds og kommune om både forberedelsesfaktor og et lokalt loft over, hvor meget hver enkelt lærer må undervise. 

    I 2013 brugte arbejdsgiverne det argument, at forberedelsesopgaven er forskellig afhængig af fag og lærerens erfaring. I arbejdstidsloven (Lov 409) står ordet forberedelse ikke nævnt, ligesom der ikke er noget loft over, hvor meget undervisning en lærer kan pålægges. 

    KL og regeringen aftalte efter Lov 409’s vedtagelse, at hver lærer i gennemsnit skulle have to klokketimers fagundervisning mere om ugen – altså mere undervisning og kortere tid til rest til at forberede den i.

     

    Foto: Susie Jessen

    "To timers forberedelse om ugen"

    Mange lærere i Kolding har fået deres opgaveoversigt for næste skoleår. Nogle er tilfredse, mens andre mener, at der bliver alt for lidt tid til forberedelse.

    "Det bliver barsk, det her", konstaterer formand for Kolding Lærerkreds Anders Petersen.

    Han har de sidste par uger gennemgået de opgaveoversigter for Koldings lærere, hvor både lærer og tillidsrepræsentant er nervøse for, om der bliver tid nok til forberedelse.

    "Nogle lærere ender på 28-29 positioner (lektioner og understøttende undervisning, redaktionen). Det vil sige omkring 25 fagpositioner og tre timers understøttende undervisning. Hvis læreren så skal på kursus og stå for en eksamen, er der ikke meget tid tilbage til forberedelse, når man også tænker på, at der er to uger i skoleåret, hvor lærerne skal være på skolen i 37 timer, uden at eleverne er der", siger Anders Petersen og tilføjer:

    "Jeg har et eksempel, hvor læreren reelt kun har to timer til forberedelse om ugen".

  • Fuld tilstedeværelse

    Lovindgrebet i lockouten i 2013, Lov 409, fastlagde en 37 timers arbejdsuge for lærerne, opgjort på årsbasis: ”Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet”. Det forventes altså som udgangspunkt, at lærerne tilbringer hele arbejdstiden på skolen i stedet for at forberede sig og rette opgaver hjemme og selv disponere over den tid, som ikke er besat af undervisning eller møder.

    Siden Lov 409 har nogle kommuner – med eller uden den lokale lærerkreds’ medvirken – givet lærerne mulighed for at lægge en mindre del af arbejdstiden hjemme, og andre opfordrer skolelederen til at indgå individuelle aftaler med lærerne. Uden en sådan aftale kan lærerne komme op på 42-43 ugentlige arbejdstimer på skolen, hvis de ikke har arbejdstid i elevernes ferier. Debatten om tilstedeværelse handler dog også om, at hvis lærerne flytter deres forberedelse hjem, kan de risikere, at det bliver sværere at gennemskue, om lærerne arbejder for mange timer.

    Den fulde tilstedeværelse har delt vandene; der er lærere, der synes, at det er positivt, at de har fri, når de har fri. Andre mener, at de arbejder bedst om aftenen efter nogle timers afbræk fra klasseværelset.

    Foto: Simon Jeppesen

    Charlotte får lov til at forberede sig hjemme

    Dialog, tillid og erkendelse af, at ikke alle lærere kan placere al forberedelse på skolen, har lettet indførelsen af arbejdstidslov og skolereform på Houlkærskolen i Viborg. Skolen har i dette skoleår sænket sygefraværet.

    Det er sommer. Charlotte Fog sidder ved sit nye skrivebord på Houlkærskolen. Lige inden for døren i det splinternye seksmandskontor. Hun har koblet den bærbare, sorte computer til den store skærm.

    Den bærbære computer, som hun har haft et år, men aldrig brugt. Hun har altid forberedt sig hjemme foran sin egen stationære computer. Skulle noget med i skole, sendte hun det og åbnede det på computeren i klassen. Det er derhjemme, hun får ideerne. Ideer, som også er blevet til et undervisningsmateriale udgivet på et forlag - nu står det bag hende i den sorte reol.

    Efter sommerferien er arbejdstidsloven nu en realitet, og Charlotte Fog skal ligesom kollegerne sidde på skrivebordsstolen og forberede sig. Men hun kan ikke.

  • Håndværk og design

    Håndværk og design er et nyt fag i folkeskolen, der erstatter fagene sløjd og håndarbejde. Det er i øjeblikket frivilligt for skolerne, men faget skal indføres fra skoleåret 2016/17. I de nye Fælles Mål er det præciseret, at faget skal arbejde med innovation og entreprenørskab.

    I læreruddannelsen har sløjd og håndarbejde siden 2007 været erstattet af materielt design. Der er derfor en gruppe nyuddannede lærere, som vil være klar til at undervise i håndværk og design, men størstedelen af lærergruppen er uddannet i sløjd eller håndarbejde. Faget kræver derfor enten to lærere eller efteruddannelse. 

    En række skoler har kørt forsøg med faget i 2012/13. En erfaringsopsamling viste, at eleverne er glade for det nye fag. Lærerne ser muligheder i faget, men peger også på udfordringer med lokaler, manglende viden om det andet fag, og at der er risiko for at designdelen kommer til at fylde for meget i forhold til det håndværksmæssige og i højere grad appellerer til de bogligt stærke elever. 

    Foto: Hanne Hellisen

    Idé-poker skal løfte håndværk og design

    Flere af landets kommuner er så småt begyndt at forberede sløjd- og håndarbejdslærerne på håndværk og designs komme. Folkeskolen har været med på kursus i Rudersdal Kommune, hvor målet er at få skabt et samarbejde mellem lærerne, så de kan udvikle det kommende fag.

    "Vi skal ikke bruge håndværksbegrebet på en bagudstræbende måde - det skal være et moderne og kreativt håndværksbegreb. Det skal være mere end bare at save et bræt over", siger Stig Pedersen om fremtiden til de 22 sløjd- og håndarbejdslærere, der er forsamlet på Nærum Skole. De sidder i skolens nye håndværk - design og billedkunstområde, der er resultatet af en sammenlægning af tre tidligere faglokaler.

    "Men hvorfor skal vi tale så meget om design, hvis børnene ikke kan holde på en hammer? De har ikke længere et værksted derhjemme, så det er ikke naturligt for dem. Så ender det jo bare med limpistol, og det fungerer ikke", spørger en af lærerne.

    "Det handler om, at håndarbejdslærerne og sløjdlærerne skal finde ud af, hvad den anden kan, så de kan samarbejde. De skal ikke kunne det samme", forklarer Mette Jørgensen, der til daglig underviser i materiel design på Blaagaard/KDAS.

  • Holddeling

    Begrebet holddannelse – i daglig tale ofte kaldet holddeling – er et nøglebegreb, som dækker over at dele eleverne op i andre hold end klasser. Det kan være flere klasser slået sammen, småbitte hold eller på tværs af alder og klassetrin. Og det kan være i en enkelt time eller i lange perioder af skoleåret.

    Begrebet har altid ført til debat.  Et af de afgørende punkter handler om, hvor længe holddannelsen skal vare – og om der reelt er tale om niveaudeling.

    Modstanderne af holddannelse på basis af elevernes niveau har traditionelt argumenteret for, at forskningen viser, at det ikke fører til dygtigere elever og i øvrigt modvirker skolens demokratiske formål og social mobilitet. Mens tilhængerne argumenterer med, at eleverne lærer bedre, hvis de arbejder sammen med nogen, som ligner dem selv.

    Med folkeskolereformen er rammerne for at opdele elever i hold gjort løsere ud fra en forventning om, at holddeling kan være en vej til at styrke fagligheden i skolen. Men flere steder har der været debat om, hvorvidt det i virkeligheden også dækker over besparelser på lærerkræfter, når man slår klasser sammen.

    Reformen har følgende regler om holddeling:

    -       Eleverne kan opdeles i hold af praktiske grunde, fx i drenge og piger i idræt, samt af pædagogiske grunde, fx ud fra elevernes udbytte af undervisningen.

    -       Til og med 6. klassetrin må eleverne dog kun opdeles i hold i kortere kurser om afgrænsede emner, for eksempel brøkregning.

    -       I udskolingen må eleverne ikke opdeles i hold i et helt skoleår ad gangen.

    Foto: Hanne Hellisen

    Stubbekøbing Skole fejrer første skoledag tre gange om året

    På Stubbekøbing Skole er indskolingen slået sammen til én enhed, og nye elever ruller ind fra børnehaven tre gange om året. Det kan kun lykkes, hvis lærerne er med på ideen, mener de på skolen.

    Gul gruppe på Stubbekøbing Skole på Falster fik nye ansigter i klassen 1. maj. De nye ansigter tilhører ikke tilflytterbørn, men børn, der havde første skoledag. Ved første øjekast ligner gul gruppe en hvilken som helst indskolingsklasse, men i gul gruppe er eleverne fra både 0. og 1. årgang.

    1. maj kom der nye ansigter i klassen, for skolen har rullende indskoling og aldersintegrerede grupper og niveaudelte hold. Skoleparate børn fra børnehaven kan rulle ind tre gange om året, og der bliver fejret første skoledag for de nye elever både i september, februar og maj. Fra skoleåret 2014/15 er projektet helt udrullet, når der er blandede hold med elever, der traditionelt ville have gået i 0., 1. eller 2. klasse.

    Selvom der starter nye børn tre gange om året, bliver det ikke en mindre begivenhedsrig dag - der er flag på dørene og møder med de nye forældre. Skoleleder Jørgen Lange oplever, at forældrene er glade for, at det næsten allerede er dagligdag, når ungerne starter. Børn og forældre får hurtigt en fornemmelse af, hvad skolen handler om. Men det er også en omvæltning, når der ikke er et fast defineret skoleår.

  • Inklusion

    Begrebet inklusion stammer fra den internationale Salamanca-erklæring fra 1994, som siger, at alle elever, også dem med særlige behov, skal kunne rummes i den fælles skole – altså inkluderes. Regeringen og KL har, med folkeskoleforligskredsen i ryggen, aftalt en målsætning om, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, skal øges til 96 procent i 2015.

    Elevernes trivsel skulle fastholdes i takt med den øgede inklusion. De penge, som blev sparet ved at eleverne ikke længere gik i de dyre specialtilbud, skulle så anvendes til at styrke den almindelige undervisning i folkeskolen. ”Det er ikke en spareøvelse”, sagde undervisningsminister Christine Antorini. Samtidig vedtog man en lovændring, der fjernede retten til specialundervisning under ni timer, samt løsnede en række bestemmelser, som før begrænsede kommunernes rammer på området. 

    Inklusionsprocenten er steget fra i gennemsnit 93,1 i 2010 til 94,9 ved seneste opgørelse i efteråret 2013, men kommunerne svinger fortsat fra 88 til 100 procent. Kommunernes arbejde med at nå målsætningen har mange steder mødt kraftig modstand blandt lærere og forældre, som har oplevet, at resurserne ikke er fulgt med børnene ud i skolerne. Der er ingen målinger på, om resurserne kommer med ud – og heller ingen bindinger. Samtidig har lærerne ikke følt sig klædt på til opgaven, og mange har oplevet, at forældre har flyttet deres børn til privatskoler pga. inklusionen.

    Illustration: Rasmus Juul

    I Vordingborg er inklusion og heldagsskole nu hverdag

    Længere skoledage, fuld inklusion, lederrotation, ny budgettildeling, markant mere holddannelse og linjer i udskolingen. Vordingborg Kommune har indført det hele på én gang. Politikerne ser succes, men lærere og forældre er ikke enige.

    Da lærerne i Vordingborg mødte til første skoledag i august 2012, vidste flere af dem ikke, hvor mange visiterede elever der ville sidde i klassen - eller hvilke behov eleverne havde. Kommunens 13 skoler var lagt sammen under fem store skoler, alle med nye ledere. Samtidig var en del lærere og elever flyttet rundt mellem skolerne hen over sommerferien.

    Vordingborg Kommune har nemlig fra dette skoleår valgt at gennemføre fuld inklusion samtidig med heldagsskole, ny skolestruktur, linjer i udskolingen og en ny budgettildeling, hvor pengene følger eleven.

    Ifølge Vordingborgs politikere er det overordnet en succes. Men lærerne fortæller om børn, der sidder på gangene, fordi de ikke magter de andre børn. Og Vordingborg havde sidste år 12 klager i Klagenævnet for Specialundervisning, hvoraf en fik medhold.

  • Kompetenceløft

    Et af punkterne i folkeskolereformen fra 2013 er at sikre, at lærerne har undervisningskompetence i deres fag. Det betyder, at lærernes skal have kompetencer i de fag, de underviser i, som svarer til, at de har taget et linjefag på professionshøjskolen – enten ved at have haft faget på læreruddannelsen eller ved at få et kompetenceløft, der sikrer undervisningens kvalitet.

    I 2013/14 lå landsgennemsnittet for den samlede linjefagsdækning på 80,4 procent, og målsætningen frem til 2020 er, at 95 procent af undervisningen skal varetages af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende. 

    Med reformen afsatte regeringen en milliard kroner til et kompetenceløft af ledere, lærere og pædagoger. Det skal blandt andet være med til at sikre, at lærerne får kompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Problemet har blandt andet vist sig at være, at der ikke følger midler med til vikardækning på skolerne, når lærerne er væk.

    Svendborg: Hver femte fraværstime skyldes kompetenceløft

    I Svendborg Kommune fylder lærernes kompetenceløft så meget, at det er skyld i hver femte fraværstime, lærerne har. Problemet vokser sig større for hver dag, fordi der er vikarmangel – i stedet bliver lærernes forberedelsestid brugt til at dække hullerne

    Folkeskolen i det hele taget står midt i et enormt udviklingsprojekt: Foruden det generelle kompetenceløft, lærerne skal nå inden 2020, har de i Svendborg Kommune fået bevilliget penge fra A.P. Møller Fonden, sammen med 11 andre kommuner, til at få opdateret lærernes linjefag i idræt og blive bedre til bevægelse. Derudover skal alle elever have lavet individuelle oversigter over læring og trivsel, så der er nok at se til.

    Sådan er virkeligheden i Svendborg, hvor lærerne, for at blive klædt på til de nye, store udfordringer, kompetenceudvikler og -opgraderer på livet løs. Derfor skyldes 21,2 procent af lærernes fravær linjefagskurser og kompetenceudvikling, det viser en opgørelse fra den lokale lærerkreds. Og det tynger ude på skolerne, fortæller formand for Øhavets Lærerkreds, Lone Clemmensen:

    "Det er svært at rekruttere uddannede lærere til at dække vikartimerne, og så bliver det i stedet gymnasieelever eller faste lærere på skolen, der er ved at forberede sig, der bliver brugt i stedet. Og så kan politikerne spørge sig selv, om de får det kompetenceløft, de efterspørger".

  • Konfirmationsforberedelse

    Konfirmationsforberedelsen er pludselig blevet kontroversielt med skolereformen. Med den længere skoledag blev det mange steder svært at få plads til konfirmationsforberedelse. Denne skal nemlig som udgangspunkt ligge i tidsrummet for, hvornår en normal skoledag bliver afholdt - typisk mellem klokken cirka 8 og 16. Men med reformen går eleverne i udskolingen i skole fra klokken 8-15. 

    Derfor har der rundt i landet været en række forskellige forsøg på at løse det pragmatisk – forsøg, som dog ikke alle har været lovlige. Blandt andet er konfirmationsforberedelse både blevet kaldt understøttende undervisning og faglig undervisning for at få plads til det i den almindelige skoledag. Det er ulovligt, fordi konfirmationsforberedelsen er forkyndende, og det må skolen ikke være.

    Foto: Peter Helles Eriksen

    Tidspres: Folkeskolereformen presser konfirmation og fritid

    En større bid af børnenes frie tid bliver slugt af folkeskolereformen.

    Som de torsdagstrætte kommer dryssende til konfirmationsforberedelse i menighedshuset, som er nabo til kirken, er der ikke meget, der antyder, at eleverne fra 7. klasse på Parkskolen i Struer er klar over, at de netop er ankommet til en frontlinje. Nogle har sportstasker med, så de kan fortsætte dagen direkte videre til næste aktivitet. Andre er bevæbnet med skoletaske og pendlerkort, som skal bruges, når tiden efter præst skal bruges i offentlig transport. Det betyder ændringer i elevernes dagsprogram.

    "Jeg skal senere på arbejde og kommer først hjem klokken syv", fortæller Emma S. Mens Mille må tage et tog, der går klokken kvart over fem, og dermed får 12-timers dage på dage med konfirmationsforberedelse. Emma S. må opgive at gå til ridning, der ligger i den tid, som nu er blevet inddraget.

    "Rigtig mange af os skal på arbejde, og det bliver svært at nå fritidsaktiviteterne. Jeg skal for eksempel til at arbejde om aftenen i stedet for om eftermiddagen", siger Magnus om de dage, hvor eleverne skal til konfirmationsforberedelse.

  • Lektiehjælp

    Lektiehjælp eller faglig fordybelse er blevet indført med folkeskolereformen. Det var dog til stor debat under forhandlingerne, hvor Det Konservative Folkeparti fik indført, at det skulle være frivilligt for eleverne frem til folketingsvalget i juni 2015, men tvunget for skolerne. Det betyder, at skolerne det første skoleår af reformen skulle tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse i minimum to timer om ugen i indskolingen, tre timer om ugen på mellemtrinnet og to timer om ugen i udskolingen, mens forældrene selv måtte vælge, om deres børn skulle deltage.

    Efter folketingsvalget i juni 2015 blev lektiehjælpen gjort obligatorisk indenfor undervisningstiden. Men der er ikke længere afsat et særligt antal ugentlige timer til lektiehjælpen. Det er op til den enkelte skole at vurdere behovet. 

    Netop fordi lektiehjælpen blev gjort frivillig, blev den beskyldt for fra både skoleledere, forældre og lærere at være et af de elementer af skolereformen, som er kommet dårligst fra start. Da den var frivillig, blev den ofte placeret i ydertimerne, og altså ikke integreret i skoledagen.

    Foto: Hung Tien Vu. Illustration: Pernille Mühlbach

    Tåsingeskolen: 
Lektiefag kræver forberedelse


    Rød, gul eller grøn? Når eleverne på Tåsingeskolen er færdige med faglig fordybelse, skal de selv bedømme udbyttet. Skolen er ved at afprøve en ny model for lektiehjælp.

    "Den skal være gul!"

    Lukas fra 2. klasse på Tåsingeskolen er ikke i tvivl. Hans udbytte af dagens lektion i lektiefag har været "mellem".

    Lektiefag er den løsning, Tåsingeskolen har valgt, på lektiecafé, faglig fordybelse og understøttende undervisning. Her er to lektioner om ugen til dansk og én til matematik. I de timer træner eleverne sammen med deres lærere de færdigheder, de sammen med lærerne og forældrene har fundet ud af, at de har mangler i.

    "Det helt centrale er de individuelle målsætninger og elevernes egen evaluering", forklarer dansklærer og lærernes tillidsrepræsentant Dorrit Bang.

    Til hver lektion i lektiefag kan eleverne vælge, hvilken målsætning de vil arbejde med. På hylden står to mapper per elev med individuelle opgaver. Efter timen evaluerer eleven sit eget udbytte: grøn, gul eller rød.

  • Lockout 2013

    KL’s bestyrelse meddelte d. 28. februar 2013, at de var klar til at bruge det kraftigste konfliktvåben og for første gang nogensinde lockoute alle overenskomstansatte lærere i kommunerne. Finansministeriet varslede en tilsvarende lockout af lærerne ved bl.a. fri- og efterskoler samt sosu-skoler. Forligsmand Mette Christensen afsøgte mulighederne for at mægle, men den 23. marts brød forhandlingerne endeligt sammen.

    Lockouten trådte i kraft d. 1. april og omfattede omkring i alt 69.000 ansatte på den statslige og kommunale overenskomst, herunder 52.000 kommunalt ansatte lærere. Det førte til fire uger, hvor de lockoutede lærere arrangerede møder, demonstrationer og happenings lokalt og centralt - kulminerende med cirka 40.000 demonstrerende på Christiansborg Slotsplads d. 11. april.

    Torsdag d. 25. april holdt statsminister Helle Thorning-Schmidt pressemøde og meddelte, at regeringen ville gribe ind. Efter 30 timers intense timer blev lovindgrebet vedtaget d. 26. april om eftermiddagen. Mandag morgen var lærerne tilbage i folkeskolen. De var en månedsløn fattigere, mens kommunerne tilsvarende havde sparet penge på lockouten.

    Foto: Forside af e-bogen 'Knockout - fortællingen om lærerlockouten'. Fotos af: Torkil Adsersen/Scanpix, Kasper Palsnov/Scanpix, Klaus Holsting. Forsidelayout: Kenneth Schultz

    Knockout - fortællingen om lærerlockouten

    Folkeskolens e-bog ’Knockout – fortællingen om lærerlockouten’ samler optakten, begivenhederne under og efterspillet af lockouten i 2013. Følgende uddrag stammer fra et af de tre kapitler om selve lockoutens forløb og lærernes mange aktiviteter.

    Side om side stod de – med bannere, smil og ivrigt vinkende hænder. T-shirts med budskaber var kastet uden på vinterjakken, og de gule lockout-skråbånd vejrede i vinden. I tusindvis strakte de sig, hele vejen fra Roskilde til København. 35 kilometer med et enkelt slip ved Hedehusene. Lærerne var mødt op for at vise morgentrafikanterne, at de kæmpede – for deres arbejdstid og selvrespekt.

    "Vi bliver besmilet og bedyttet i en ubrudt strøm," skrev lærer Morten Jensen 9. april i sin dagbog. "Glemmer helt de sibiriske tæer, da én eller anden råber, at der står 10.000 mand fordelt på kilometerne mod Roskilde. Ordet fantastisk er lidt slidt i disse dage, men må det ikke godt bruges nu?".

    Lockoutens anden uge var i gang, og det begyndte at blive rutine for lærerne at stå op og iklæde sig de mangeartede støtte-T-shirts, badges og gule lockoutskråbånd. Aktionerne var stadig talrige, og deltagerantallet højt. For at skabe opmærksomhed i bybilledet hoppede lærere adskillige steder i landet med på løbebølgen – dog ikke i lige så drastisk stil som de odenseanske halvmaratonløbere.

  • Lov 409

    Arbejdstidsloven – også kaldet Lov 409 – var en del af regeringens lovindgreb i forbindelse med lockouten i foråret 2013. Loven erstattede de hidtil forhandlede aftaler og overenskomster mellem Danmarks Lærerforening og KL. Lov 409 er midlertidig og erstattes 1. april 2015 af en ny overenskomstaftale.

    Arbejdstidsloven har medført, at lærerne ikke længere har et loft på antallet af undervisningstimer, og at der er fuld tilstedeværelse på skolerne, med mindre andet er aftalt lokalt. Det betyder også, at de aftaler, som kredse og kommuner typisk havde forhandlet omkring tidsforbruget på forskellige opgaver, nu er blevet et anliggende mellem den enkelte leder og lærer.  

    Loven fastslår, at lærerne i gennemsnit skal arbejde 37 timer om ugen over et helt år. Den rummer ikke noget loft over, hvor meget undervisning den enkelte lærer kan pålægges, og forholder sig ikke til lærerens opgaver i relation til undervisningen. Det betyder, at det er op til skolelederne at bestemme, hvor meget forberedelsestid lærerne får. Siden 1. august 2014 har en tilbagevendende problematik været, at mange lærere ikke mener, de har nok tid til forberedelse og efterbehandling. 

    Foto: Hung Tien Vu

    "Vi følger lov 409 – og så alligevel …"

    Gårdvagter skal planlægges, møder arrangeres. Lærer Susanne Andersen har mentalt haft svært ved at holde ferie i år, men nu er planlægningen af skoleåret i gang. For sent, føles det.

    I går aftes besluttede Susanne Andersen, at hun ikke ville gøre rent i klasseværelset, før børnene kommer mandag. Men nu kan hun alligevel ikke lade være. For hvordan skal man sige til eleverne, at de skal værdsætte tingene, når der er beskidt? Skolens rengøring begynder først mandag, og Susanne Andersen vil tage imod børnene med pyntet lokale. På alle borde skal ligge et lamineret papir, hvor forældrene har nedskrevet tre styrker om deres børn.

    Så ja, hun har syndet, som hun siger. Men det blev et kompromis.

    "Vi har fået lov 409, og vi har aftalt indbyrdes, at så følger vi den. Vi vil ikke slå hinanden oven i hovedet, men vi følger loven. Jeg bruger Facebook-siden "Se mig i øjnene", hvor vi netop skriver, at rengøring skal vi holde os fra. Men det kunne jeg så ikke helt", siger Susanne Andersen, der er lærer på Frørup-afdelingen på 4kløverskolen i Nyborg.

    Folkeskolen er med på en af de første arbejdsdage den første uge i august.

  • Længere skoledag

    Med folkeskolereformen blev skoledagen gjort længere. På den måde skulle der ifølge undervisningsminister Christine Antorini blive tid til anderledes og mere varieret undervisning, så eleverne dermed kunne få et fagligt løft. Forskningen, herunder den internationale skoleforsker John Hattie, bakkede dog ikke op om, at flere timer giver et bedre fagligt resultat.

    Eleverne skal gå i skole i 30 timer om ugen  i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. Det øgede timetal er delvist finansieret via den ”normalisering” af lærernes arbejdstid, som blev gennemført ved lockouten i 2013. Den betød, ifølge regeringen, at hver lærer i gennemsnit skulle undervise to klokketimer mere. Men flere steder fortæller lærere om de har fået pålagt endnu flere timer for at nå op på det lovmæssige timetal. 

    Den længere skoledag betyder også mindre fritid. I en undersøgelse i efteråret 2014 kunne DGI berette, at 30 procent af foreningslederne oplevede, at færre elever deltog i foreningslivet. 

    Foto: Thomas Tolstrup

    Antorini slår fast: Lærerarbejdstid skal finansiere reform

    Det bliver lærerne, der via mere undervisningstid skal finansiere forhøjelsen af timetallet i folkeskolen, skriver undervisningsministeren i et svar til Folketinget. I svaret fremgår det også, at forældrebetalingen af sfo’erne skal sænkes, og dermed får kommunerne færre penge ind.

    Det bliver lærerne, der via øget undervisningstid skal finansiere regeringens folkeskolereform. Det står klart efter børne- og undervisningsminister Christine Antorini har redegjort for økonomien i reformen i tre svar til Folketinget på spørgsmål stillet af Lars Dohn (Enhedslisten). Ministeren skriver:

    "En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme".

    Ministeren skriver endvidere, at ansvaret for skoledagens udformning og lærernes arbejdstid løftes ud af lærerværelserne:

    "Kommunalbestyrelserne og skolelederne skal have et større ansvar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen og prioriteringen af lærernes arbejdstid"

  • Lærerarbejdspladser

    Med lærernes øgede tilstedeværelse på skolerne som følge af Lov 409 er det et krav, at skolen indretter arbejdspladser til lærerne. Det skal være arbejdspladser med adgang til computer og opbevaringsplads til materialer. Desuden skal personalet have mulighed for pauserum, hvor de kan spise – det må nemlig ikke foregå samme sted som forberedelse/efterbehandling finder sted. Ligeledes skal der være adgang til møderum.

    På nogle skoler har lærerne fået individuelle arbejdspladser, mens de andre steder må deles om en række arbejdspladser. Arbejdstilsynet er kommet med en række vejledninger om kontorarbejdspladsers indretning, herunder anvisninger om lys, hæve/sænke borde, kontorstole og opbevaringsplads. DLF har desuden sammen med firmaet Bascon udgivet en inspirationsguide til lærerarbejdspladsers indretning. 

    Foto: Klaus Holsting

    Nye bygninger ændrede kulturen

    Arbejdsrummet er vores domæne. Sådan siger lærerne på Tagensbo Skole i det nordvestlige København om deres forberedelseslokale. Nye, moderne rammer har ændret måden, lærerne forbereder sig til undervisningen på.

    Tagensbo Skole har nogle af de flotteste og mest rummelige rammer i København. Efter at den oprindelige bygning med 73 skoleår bag sig blev renoveret og tilbygget, har lærerne fået masser af plads til forberedelsen. Skolelederen vil med de gode rammer satse på fuld tilstedeværelse.

    Til hver af skolens tre afdelinger hører et arbejdsrum. I udskolingen deler 12 lærere et lokale, som hver dag bliver brugt fra 8-16. Langs væggene står langborde med i alt fem stationære computere og midt i rummet et arbejdsbord med 12 siddepladser. På væggen hænger et smartboard, og lærernes iPads og bærbare ligger rundt omkring på bordene.

    "For mig er det her den optimale arbejdssituation. Jeg er på skolen fuld tid og laver stort set al min forberedelse her. Her er gode fysiske rammer, men samtidig eksisterer der også en vis fleksibilitet", siger Ine Jeppesen. 

  • Lærermangel

    I efteråret 2014 kunne Lærernes a-kasse konstatere tegn på lærermangel i 40 kommuner. 24 kommuner havde højst fem ledige lærere, og i 16 andre var mellem seks og ti lærere uden job.  

    Det er især langt fra de store uddannelsesbyer, det er svært at rekruttere uddannede lærere. I Kalundborg oplyste lærerkredsen i februar 2015, at 10 procent af kommunens lærerjob er besat af ikke-uddannede, og at der løbende står 10-15 lærerjob ubesat. 

    Lærerledigheden faldt fra 3,7 procent i august 2013 til 2,6 procent et år senere, svarende til godt 2000 ledige lærere på landsplan. Lærermanglen er dog endnu ikke på højde med situationen i 2008, hvor der på landsplan kun var omkring 1000 lærere uden job.

    Foto: Pressefoto

    Kalundborg: 42 lærerjob besat af ikke-uddannede – 12 står ubesat

    I den sjællandske kommune Kalundborg, hvor KL-formand Martin Damm er borgmester, har der løbende siden efterårsferien stået mellem 10 og 15 lærerstillinger ubesat. Ofte har de få, der søger, ingen læreruddannelse, og i forvejen er 10 procent af jobbene besat af ikke-læreruddannede.

    "Vi ser lærere, som bryder grædende sammen, og flere tager konsekvensen og forlader jobbet", fortæller formand for lærerkredsen i Kalundborg, Karen Sørensen. Og når de ledige job bliver slået op, kommer der kun få eller ingen ansøgere. "Jobbene bliver genopslået både to og tre gange".

    Lærerne i Kalundborg føler sig meget pressede i hverdagen, viser en nylig medlemsundersøgelse. Hver femte har været til lægen med arbejdsrelaterede stress-symptomer inden for det seneste år, og mange fortæller, at de ofte ikke længere har nogen frokostpause - de er simpelthen nødt til at bruge den på forberedelse eller andre opgaver. Presset bliver ekstra stort af, at så mange lærerjob står ledige - det betyder, at de andre lærere må løbe stærkere, og at de skal bruge ekstra arbejdstid på at hjælpe de ikke-læreruddannede, som må hentes ind som vikarer.

    "I forhold til undersøgelserne de to foregående år, er der en markant stigning i medlemmer, som har følt sig stresset samt har været sygemeldt på grund af arbejdsbelastninger", hedder det i kredsens undersøgelse, som også viser, at stress og psykiske arbejdsbelastninger er noget, man taler meget om på teammøder, i personalerum og i andre uformelle sammenhænge.

  • Madkundskab

    Faget madkundskab blev indført med folkeskolereformen, som trådte i kraft i august 2014. Madkundskab præciserer og erstatter faget hjemkundskab. Med ændringen til madkundskab lægges der større vægt på madlavningsglæde, smag og entreprenørskab og mindre vægt på husholdning, rengøring og fødevareproduktion.

    Faget er af flere blevet udpeget som et oplagt fag til at arbejde med den understøttende undervisning. I de nye Fælles Mål for faget lægges der også op til en større tværfaglighed med blandt andet naturfagene. 

    Foto: Claus Bjørn Larsen

    1100 elever konkurrerer med kål

    Årets tema til Madkamp-DM i madkundskab er kål og madkultur, og 1.100 skoleelever har tilmeldt sig semifinalerne.

    Eleverne har indsendt filmklip, selvkomponerede opskrifter, PowerPoint shows og lignende, og det er på den baggrund, at en dommerkomite skal udvælge kandidaterne. For at komme i betragtning til finalerne skal retterne indeholde kål, og eleverne skal have arbejdet kreativt med konceptet madkultur. Det betyder, at eleverne eksempelvis kan vælge at præsentere fastfood-kål, sønderjysk kål eller lignende for dommerne. 

    De seneste måneder har landets skolekøkkener derfor bugnet af kål i lange baner; rødkål, hvidkål, spidskål, rosenkål, blomkål og glaskål, og de mange folkeskoleelever har været i sving med at komponere kålretter. Som en del af Madkamp konceptet er der nemlig ikke noget med at slå op i kogebøger, for der skal være plads til, at eleverne kan være innovative i køkkenet og skrive deres egne opskrifter.

  • Modulbaseret læreruddannelse

    Sommeren 2013 begyndte studerende på en ny læreruddannelse - den tiende reformering siden uddannelsens start i 1791. Læreruddannelsen har ikke længere egen lov, og professionshøjskolerne beslutter selv omfang af fag og kurser. Linjefag er erstattet af undervisningsfag, og alle pædagogiske fag er samlet i ’lærerens grundfaglighed’. Derudover er alle fag delt op i moduler af 10 ECTS-point, som kan tages i vilkårlig rækkefølge. Fagene styres af kompetencemål, som beskriver viden, færdigheder og refleksion, som den studerende skal vise ved prøver. Undervisningsfagene svarer til folkeskolens fag, og de studerende skal opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag. 

    Uddannelsen består af fire dele:

    -       Lærernes grundfaglighed (60-80 ECTS)

    -       Undervisningsfag (120-140 ECTS)

    -       Praktik (30 ECTS)

    -       Bachelorprojekt (10-20 ECTS).

    Kritikken af den nye uddannelse er gået på, at moduliseringen vanskeliggør progression for de studerende, at praktikken er forkortet til 18 uger og skal afsluttes med eksaminer, at timetallet fortsat er for lavt, og at de studerende mangler feedback på deres arbejde.

    Foto: Michael Hyldgaard Løgtholt

    Lærerstuderende advarer: Læreruddannelsen er ikke blevet bedre

    "De seneste regeringer har skåret så meget på tilskuddet til læreruddannelserne, at vi nu er nødt til at råbe op", lyder det fra de lærerstuderendes formand. Han peger på, at underviserne har for lidt tid og at de studerende ikke får feedback på deres opgaver.

    I går aftes holdt en række studenterorganisationer møde med uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen.

    Her havde de lærerstuderende håbet at kunne diskutere uddannelsens lave timetal og manglende feedback på opgaver. Men mødet kom alene til at handle om anbefalingerne fra ministerens kvalitetsudvalg, som bliver præsenteret torsdag i denne uge. Derfor har de lærerstuderende her til morgen udsendt en pressemeddelelse for at gøre opmærksom på uddannelsens problemer.

    "Det er helt absurd og paradoksalt, at vi knokler med at læse og skrive opgaver om vigtigheden af feedback og evalueringer i vores uddannelse, mens vi ikke selv får det. For seks måneder siden bad vi ministeren indskrive det som en ret og et krav for os i loven, men hun lagde ansvaret over på de økonomisk pressede læreruddannelser. Det er ikke godt nok, for uden den faglige feedback så ved vi ikke hvor vi står og hvad vi skal blive bedre til. Fremtidens skoleelever har ikke fortjent at få sådanne lærere ud", siger de lærerstuderendes formand Bob Bohlbro.

  • Nye Fælles Mål

    Skolerne fik nye, forenklede Fælles Mål med folkeskolereformen. De nye Fælles Mål er delt op i tre planer:

    -       Tre overordnede nationale mål.

    -       Til hver af dem fire operative mål, som registrerer, hvor langt eleverne er kommet i retning af de nationale mål, og om de i bedste fald er nået i mål.

    -       De tidligere Fælles Mål er blevet præciserede og forenklerede.

    Hensigten med de nye Fælles Mål er at styrke fagligheden i skolen. De nye, forenklede Fælles Mål træder i kraft i august 2015.  

    I slutningen af 1990’erne indførte den daværende undervisningsminister, Margrete Vestager (R), Klare Mål. De blev i 2002 omdannet til Fælles Mål, der som noget nyt blev bindende for, hvad eleverne skulle kunne fagligt trin for trin i skoleforløbet. De blev revideret i 2009. En Eva-evaluering viste i 2012, at lærerne stort set ikke brugte Fælles Mål.

    Faglige foreninger har kritiseret de nye Fælles Mål for at indsnævre faget, mest markant Dansklærerforeningen.

    Foto: Lise Frank

    Lærere tester værktøj til målstyret undervisning

    På Øster Farimagsgade Skole i København har man gennem tre år arbejdet med læringsmål. For nylig afprøvede en gruppe af skolens matematiklærere det digitale værktøj ’Målpilen’ – et redskab udviklet af forskere til tilrettelæggelsen af den målstyrede undervisning og følingen med elevernes fremskridt.

    Marianne Wolter, Malika Kerroumi og Dan Ib Madsen er alle matematiklærere på 9.årgang på Øster Farimagsgade Skole i København. Sammen med en lille gruppe af deres kollegaer fra mellemtrinnet og indskolingen, deltog de i forrige uge i den første af i alt syv workshops, der skal give forskerne bag det digitale værktøj Målpilen en feedback fra praksis. For spørgsmålet er, om værktøjet, der er udviklet til at støtte lærerne i tilrettelæggelsen af deres undervisning ud fra de nye Fælles Mål, overhovedet giver mening for dem, der skal bruge det - og ikke mindst for eleverne, der i visionen skal kunne estimere og evaluere sig selv i forhold til de opstillede læringsmål.

    Lærerne på Øster Farimagsgade Skole har i tre år arbejdet med læringsmål og er umiddelbart begejstrede for udsigten til et værktøj, der kan støtte dem i deres planlægning og give bedre føling med, hvor langt eleverne rykker sig. 

  • OK15

    Overenskomstforhandlingerne frem mod lærernes OK2015 stod endnu engang i arbejdstidens tegn.

    Lærerne ville af med Lov 409, og DLF’s kongres i 2014 vedtog at stille krav om en ny arbejdstidsaftale. "Vi stiller et krav om, at vi skal have en ny arbejdstidsaftale. Selv om vi kun har en måneds erfaring med lov 409, så er der rigtig meget der viser, at den giver store udfordringer i dagligdagen ude på skolerne", sagde Anders Bondo til folkeskolen.dk.

    Men KL’s chefforhandler gjorde i flere interview klart, at der ikke kunne blive tale om en ny arbejds-tidsaftale.

    Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand mente tidligt i processen, at det ville være en mulighed på én gang at bevare Lov 409, samtidig med at man indgik en overenskomst, der ikke medførte, at lærerne kom til at godkende Lov 409.

    Anders Bondo og Michael Ziegler blev enige og satte deres underskrifter på et forlig, der blandt andet bød på en række lønforbedringer, en uge øremærket barsel til fædre og mulighed for at kunne lægge sjette ferieuge på skoledage.

    Forliget indeholdt også et arbejdstidspapir med en række punkter med særlig vægt på forberedelsen, som kan bruges ved udmøntningen af Lov 409. I papiret understreges det, at der skal der ske en fæl-es evaluering mellem både LC og KL centralt, mellem kreds og kommune lokalt og mellem tillidsrepræsentant og skoleledelse på den enkelte skole, så man kan se, om det lykkes at leve op til intentionerne, og med henblik på at justere, så målene kan nås.

    Ved en urafstemning stemte 77,3 procent af medlemmerne. Af dem stemte 70,1 procent ja til forliget, mens 29,9 procent stemte nej.

    Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen

    Lærernes formand Anders Bondo og KL's topforhandler har til aften skrevet under på en ny overenskomstaftale for lærerne, hvori indgår et fælles papir om lærernes arbejdstid.

    Med den fælles tekst (se link til højre) giver de to centrale overenskomstparter, KL og Lærernes Centralorganisation, skolelederne ansvar for at sikre, at lærerne har en sammenhængende forberedelsestid, som ikke hele tiden kan blive inddraget til andre formål. Og så skal kommunerne og DLF sammen evaluere, hvordan det går med lærernes mulighed for at leve op til folkeskolelovens krav. Det er nogle af de centrale punkter i det nye papir om lærernes arbejdstid, som Ziegler og Bondo har skrevet under på.

    Papiret er en del af overenskomstforliget på lærerområdet, som er en del af det samlede kommunale forlig, der ventes at falde på plads senere i aften eller i morgen. Overenskomstforliget skal derefter til urafstemning blandt medlemmerne.

  • Resultatstyring gennem nationale test

    Med folkeskolereformen er der opsat nationale resultatmål, som ifølge reformteksten skal være ”det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling”.

    Konkret er det læsning og regning – altså en del af fagindholdet i to af skolens fag – der er skolens nye succesparameter. Målene lyder:

    -       Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

    -       Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

    -       Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

    -       Elevernes trivsel skal øges.

    Målene er blevet kritiseret for at indsnævre fagligheden og give et fokus på den del af fagligheden, der kan testes i de nationale test.

    Illustration: Rasmus Juul

    Eksperter: Undervisningen bliver snævret ind med resultatstyring

    Undervisningsministeriet skal fremover måle skolerne på elevernes resultater i de nationale test i læsning og matematik, mener politikerne. Det vil snævre undervisningen ind mod det, der bliver testet i de nationale test, advarer forskere. De nationale test får ny betydning.

    Politikernes nye krav om, at eleverne skal forbedre sig i læsning og matematik i de nationale test år for år, risikerer at snævre skolens sigtepunkt ind til netop disse test, frygter eksperter. I værste fald begynder lærerne at undervise til testen, siger de.

    Og selv om det skulle ende med, at eleverne faktisk begynder at score højere i læsning og matematik i de nationale test og i Pisa, betyder det ikke nødvendigvis, at de dermed øger deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse, vurderer forskerne.

    Det er ellers det, der er den overordnede hensigt på Christiansborg: At 95 procent af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse.

  • Stempelure

    Omkring 450 lærere i Tårnby modtog i sommerferien 2014 et nøglekort med posten. Da de mødte på arbejde efter ferien, var der installeret elektroniske stempelure, hvor lærerne skal stemple ind, når de kommer om morgenen, og ud, når de forlader skolen om eftermiddagen. På den måde kan lærere og skoleledere følge med i, om lærerne har været på skolen de 40 timer om ugen, som de ifølge udmeldingen fra kommunen skal. Også på tre skoler i Esbjerg stempler lærerne ind og ud.

    Indførslen af stempelure for lærerne førte til stor mediedebat. Mange mente, at stempelure er et tegn på manglende tillid til lærerne og sender et helt forkert signal om en industriarbejdsplads.

    Foto: Fra @ErlandsenU - Ulla Erlandsens Twitter-konto

    Tårnby-lærere: Vi bliver banket tilbage til industrisamfundet

    Sådan ser den ud – terminalen, som tog imod lærerne i Tårnby Kommune på Amager, da de mødte på arbejde i morges. Her skal hver lærer stemple ind, når de kommer om morgenen og ud, når de går om eftermiddagen, så skolelederen kan følge med i, om de har været på skolen 40 timer i denne uge.

    "Vi bliver jo banket tilbage til industrisamfundet", siger formand for lærerkredsen for Tårnby og Dragør, Ulla Erlandsen. "Ikke for at nedgøre industriarbejde, men det her passer ikke ret godt til professionelt lærerarbejde. Det er deprimerende efter så mange år, hvor vi har fået professionsidealet og har kæmpet for og fået en professionsaftale, at vi så bliver banket tilbage af lov 409".

    Sekretariatschef i Tårnby Kommune Morten Svan fremhæver, at lærerkredsen selv har ønsket en tidsregistrering for at beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde.  "Så uenigheden går på, at det er en terminal", siger han og tilføjer, at der er fuld forståelse for, at en lærer for eksempel kan blive stoppet af elever eller forældre allerede på sin vej ind på skolen og derfor nogle gange først kan registrere sig et stykke tid efter arbejdets begyndelse.

    "Det kan læreren så skrive ind, og så skal lederen godkende", siger han og understreger, at forvaltningen forventer, at lederne har tillid til lærerne.

  • Sygefravær

    Siden folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014, er lærernes sygefravær steget markant. I november 2014 viste tallene, at sygefraværet i eksempelvis København er steget med 31 procent i forhold til samme tid sidste år, og i Odense med 40 procent.

    Flere peger på, at årsagen er det øgede arbejdspres, lærerne oplever som følge af reformens nye opgaver og ekstra undervisningstimer til lærerne og Lov 409, som har fjernet loftet over lærernes undervisningstid. Det betyder, at det er op til skolelederne lokalt at vurdere, hvor meget tid lærerne skal have til forberedelse og efterbehandling. Det har fået mange lærere til at opleve, at de ikke har tid nok til at forberede sig og derfor ikke kan levere god undervisning.

    Det stigende sygefravær fik i november 2014 Danmarks Lærerforening til at bede om foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg for at gøre politikerne opmærksomme på det, DLF kaldte en meget alvorlig situation. 

    Foto: Stig Nielsen

    Lærernes sygefravær steget med 31 pct. i København

    47 ud af 68 folkeskoler i København har oplevet øget fravær blandt lærerne i august og september i år. Årsagen er øget arbejdspres i forhold til reform og arbejdstidslov, mener Københavns Lærerforening. På de skoler, som arbejder meget det personalepolitiske, er sygefraværet derimod faldet.

    Stigningen i sygefravær kommer ikke som en overraskelse for Københavns Lærerforening (KLF). Her frygter man, at tallet vil stige yderligere.

    "Det er først og fremmest et udsalg af et øget arbejdspres. Desuden tror jeg, at forskellene i størrelsen af fraværet på skolerne er udtryk for, at man nogle steder har været bedre til at indføre reform og arbejdstid end andre steder," siger næstformand i KLF Lars Sørensen i en pressemeddelelse.

    På enkelte skoler er stigningen mangedoblet i forhold til sidste år.

  • Tidlig sprogstart

    Med folkeskolereformen indføres tidlig sprogstart i form af engelsk i 1. og 2. klasse med vejledende én lektion om ugen fra skoleåret 2014/15. 2. fremmedsprog fremrykkes, så eleverne i 5. klasse får vejledende én lektion om ugen og i 6. klasse to lektioner ugentligt.

    Tysk og fransk skal ifølge reformen sidestilles, men fransk fylder ikke meget på landkortet, selv om undervisningsminister Christine Antorini i 2010 sagde, at faget skal reddes. I december 2014 kunne folkeskolen.dk berette, at kun hver sjette folkeskole udbyder fransk.

    Efterspørgslen på læremidler har desuden været stor, og Tysklærerforeningen har kritiseret forlagene for ikke at være hurtige nok til at ”spytte læremidler ud”. På en skole har lærerne taget hånd om problemet ved at selv at fremstille læremidler.

    Foto: Heidi Lundsgaard

    1. klasses pionerer: What did you play in school today?

    Learning by playing: Nadja Rau og hendes team på Risingskolen er sammen med eleverne "early birds" med undervisning i engelsk i 1. klasse. De eksperimenterer med metoder og materialer fra sociale medier. Læs hvad der virker for linjefagslæreren og krudtuglerne i 1.b.

    Musikken er høj denne fredag formiddag i klasseværelset hos 1.b på Risingskolen i Odense, og melodierne er alle i dur. Lærer Nadja Rau skruer en tak op for den muntre musik på computeren, mens hun får de sidste slides frem på "the white board".

    "Hello-hello-hello, it's time for English now", gjalder musikken ud fra højttalerne i klasseværelset. Lige om lidt er det for alvor tid til tidlig engelsk.

    Undervisningsmaterialerne har linjefagslæreren og hendes kolleger i teamet i høj grad selv flikket sammen fra YouTube og andre sociale medier. Dagens program er klar, selv om de Fælles Mål endnu ikke er det for engelsk i 1. klasse. Et billboard over lektionen i engelsk for begejstrede ser således ud:

    "Sing a song. Shout some body-words. Jump and smack the word".

    Nadja Rau, klædt i sort, lyser op i et stort smil, da hun vinker eleverne ind i klassen til lokketonerne af happy go easy-sangen med den letfattelige hookline "It's time for English now". 

  • Understøttende undervisning

    Med folkeskolereformen kom det nye begreb ”understøttende undervisning” til verden. Det startede som ”aktivitetstid”, men blev ændret under forhandlingerne. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Den er ikke omfattet af holddannelsesreglerne, hvilket betyder, at eleverne ubegrænset kan blandes på tværs af klasser og alder, og den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer.

    Der er ikke bestemte faglige mål i den understøttende undervisning, og heller ingen faste definitioner af det. Meningen er, at det skal udvikles undervejs. Men nogle af lærerne har i en undersøgelse givet udtryk for, at de er i tvivl om, hvad det præcist dækker over.

    Foto: Lars Horn

    Lille nørd i middagsbåndet

    På nordjysk skole har de indført et middagsbånd hver dag med aktiviteter, bevægelse, understøttende undervisning og spisepause. Meget fungerer, men noget skal justeres hen ad vejen. Og så diskuterer personalet, om det egentlig blot er indførelse af valgfag.

    "Lille Nørd første gang. Lille Nørd anden gang!"

    Lærer Heidi Gregersen har den skarpe stemme på. Det er nødvendigt at kalde til ro, når omkring 35 elever skal placere sig i deres grupper, finde deres saltkrystaller frem og have organiseret mikroskoper og stereolupper. De to lærere har nok at se til.

    Eleverne i Lille Nørd har petriskåle og glas med saltkrystaller, som nu skal studeres.

    Lille Nørd er et af tilbuddene i den understøttende undervisning på Vadum Skole i Aalborg. Skolen har en lang liste med aktiviteter, som de 387 elever kunne vælge mellem for det første halve år.

  • Vikardækning

    95 procent af undervisningen skal i 2020 udføres af lærere med linjefagskompetence i faget. Denne del af folkeskolereformen betyder stort behov for efteruddannelse af lærere. Med reformen blev der afsat én milliard til et kompetenceløft af ledere, lærere og pædagoger, men der blev ikke afsat penge til vikardækning for dem, der skal efteruddannes.

    Danmarks Lærerforening har udtrykt bekymring for, at den manglende kompensation betyder, at nogle kommuner vil lade de fastansatte lærere dække hinandens timer. Dette vil gå ud over lærernes tid til forberedelse af egen undervisning.

    På grund af højere sygefravær blandt lærerne i skoleåret 2014/15 belastes nogle kommuner i øvrigt med store udgifter til vikardækning. Lærerstuderende hentes i stigende omfang ind til at varetage undervisningen på skolen, mens lærerkollegiet er på efteruddannelse. Det fik undervisningsminister Christine Antorini til i oktober 2014 at indskærpe, at kommunerne er forpligtede til at forsøge at skaffe uddannede lærere til at vikariere.

    Foto: Modelfoto

    Lærermangel stopper efteruddannelse

    Randrusianske lærere kan ikke komme på efteruddannelse i år, for der er ingen til at vikariere for dem. Der er nemlig stort set ingen ledige lærere i hele det østjyske område.

    Sidste skoleår var 100 lærere i Randers Kommune på efteruddannelse i otte uger. De lærte om klasserumsledelse og om, hvordan man som lærer kan inkludere elever med særlige behov i den almindelige klasse.

    Efter planen skulle 100 andre lærere af sted på et tilsvarende kursus her i indeværende skoleår. Men kommunen måtte sætte planen på hold.

    Der er nemlig simpelthen ikke ledige lærere nok i det østjyske område, der via den såkaldte jobrotationsordning kan gå ind og vikariere for de lærere, der er på kursus. Godt 20 vikarer skulle der bruges i et helt skoleår.

    Derfor gav det ikke mening at videreføre projektet dette skoleår, selv om både den kommunale skoleafdeling og lærerne var glade for det, fortæller kredsformand i Randers Lærerkreds Kurt Sørensen.

  • Åben skole

    Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- erhvervs- og musikliv. Samtidig forpligtes folkeskolerne og de lokale musik, kunst- og kulturskoler til indbyrdes samarbejde. Med åben skole er det blevet muligt for en elev at opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening.

    Kommunerne har i den første tid tolket og anvendt reglerne meget varieret, for eksempel i forhold til forældrebetaling. Desuden viste en erfaringsopsamling bestilt af Undervisningsministeriet i 2014, at foreninger og idrætsklubber forudså problemer med at skaffe frivillig arbejdskraft til samarbejdet, når det skal gennemføres i stor skala, fordi de frivillige skal købes fri fra deres daglige arbejde for at kunne være der, mens skoletiden er i gang.

    Foto: Klaus Holsting

    Den åbne skole: Spejdere rykker ind

    I den åbne skoles tegn blev en dags undervisning flyttet udenfor. Det skete på Vadgård Skole i Gladsaxe, da et lokalt spejderkorps kom på besøg og lærte eleverne om trivsel og samarbejde – og hvordan man laver medisterpølse.

    "Årh, det smagte sygt godt, mand", siger en af eleverne til sin kammerat om den hjemmelavede medister. Det lover godt for det næste hold af de 225 børn, som skal prøve kræfter med disciplinen: Fyld lammetarm op med kødfars, steg det, og spis det.

    "Vi lærer eleverne at blive mere selvstændige", siger spejderlederen Andreas Kleist Svendsen om formålet.

    Der bliver slået mange reformfluer med et enkelt smæk på denne kolde oktoberdag: Trivslen fremmes, eleverne får masser af bevægelse, og der bliver også sat flueben ved "samarbejde med lokalt foreningsliv".

  • Mangler der et ord?

    Savner du et ord i vores lommebog? Eller har du en kommentar til indholdet?

    Så skriv gerne til os på folkeskolen@dlf.org